Det tre-enige princip

Det levende væsens grundstruktur er et tre-enigt princip, der tilsammen udgør et levende væsen: X1 udgør Jeget eller skaberen, X2 udgør skabeevnen og X3 udgør det skabte. X2 bruges også som synonymt med begrebet “overbevidsthed” (se ordforklaring), mens X3 udgør væsenets “underbevidsthed” (se ordforklaring) med den skabte verden, som vi oplever som vore omgivelser. Det tre-enige princip og X1, X2 og X3 er forklaret i symbol 6.

Grundenergier

Grundenergier eller ”kosmiske grundenergier” er Martinus’ betegnelse for seks grundlæggende, evige, kosmiske energier, som findes overalt i tilværelsen og verdensaltet: Instinktenergi, tyngdeenergi, følelsesenergi, intelligensenergi, intutitionsenergi og hukommelsesenergi. De seks tilværelsesplaner eller “riger” (se ordforklaring), som ifølge Martinus indgår i et spiralkredsløb, domineres af hver sin kosmiske grundenergi, som modsvares af den krop, som individet har i dette rige. Alle grundenergier er dog til stede i alle tilværelsesplaner i større eller mindre grad og kombineres med hinanden i et kosmisk samarbejde på en systematisk måde. Af de grundenergier, som ikke dominerer det aktuelle tilværelsesplan, befinder en sig i et latent stadium, mens to er i tilvækst og to er aftagende. Grundenergiernes kombinationer er illustreret i symbol 12.

Jordmenneske

Martinus benævner væsenstypen “menneske” for “jordmenneske”, når det befinder sig i slutningen af dyreriget og er ved at udvikle sig til at træde ind i det rigtige menneskerige. Jordmennesket er altså en overgangsform, et hybridvæsen, som har delvist menneskelige og delvist dyriske karakteristika både fysisk og psykisk. De menneskelige psykiske karakteristika er humanitet, næstekærlighed, hjælpsomhed, tolerance, en tilgivende holdning, fred, mildhed og kreativitet m.m. De dyriske psykiske karakteristika er egoisme, vrede, konkurrence, kamp- og forsvarsberedthed, had, hævnlyst, hovmod m.m.

Overbevidsthed

“Overbevidstheden” betegner i Martinus analyser en evig og uforanderlig del af individets bevidsthed eller oplevelse af livet. Overbevidstheden udgør individets evighedskrop eller skæbnekrop, som eksisterer uafhængigt af individets manifestationslegemer og fremtræden i den skabte verden. Martinus bruger ofte begrebet overbevidsthed synonymt med X2 (se ordforklaring). Overbevidstheden ses i forhold til begrebet underbevidsthed (se ordforklaring).

Spiralkredsløb

Spiralkredsløbet eller ”det kosmiske spiralkredsløb” udgør i Martinus’ litteratur et evigt princip i form af en kosmisk udviklingsspiral, som organiserer tilværelsen og livsoplevelserne for alle levende væsener, og som forløber over milliarder af år. Et spiralkredsløb består altid af seks forskellige tilværelsesplaner eller riger, nemlig planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Alle levende væsener befinder sig i et af disse riger, og er i evig vandring fra et rige til det næste.

På jordkloden ser vi tre af disse riger manifesteret i fysisk form som mineraler, planter, dyr og mennesker, som iflg. Martinus stadig regnes til dyreriget og derfor kaldes jordmennesker. Det nuværende menneske er på vej til at forlade dyreriget for at gå ind i det rigtige menneskerige, som skal skabes som et fredsrige på jorden. Bagefter dette tilværelsesplan fortsætter individet vandringen eller udviklingen i de åndelige riger, vidsomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget for efter ufattelig lange tidsepoker til sidst igen at træde ind i først mineralform og dernæst planteform i en ny spiral. Det nye spiralkredsløb finder altid sted i en højere tilværelse, hvilket betyder, at udviklingen aldrig går i cirkler, men altid bevæger sig mod større og større fuldkommenhed.

Martinus kalder spiralkredsløbet for “den kosmiske åndedræt”, eftersom en vandring gennemspiralkredsløbets seks riger indebærer, at individet oplever en skiftende kulmination af lys og mørke, som er de to store kosmiske kontraster, der betinger, at vi kan sanse noget.

Det overordnede formål med spiralkredsløbet er, at væsenets evige livsoplevelse skal opretholdes, og det sker ved, at væsenets bevidsthed gennemgår en udvikling fra et laveste niveau til et højeste niveau. Det laveste niveau udgøres af den ubevidste, instinktbaserede bevidsthed i planteriget. Det højeste bevidsthedsniveau opnår væsenet i den guddommelige verden, hvor det oplever tilværelsen fra Guddommens eget udsigtspunkt. Fornyelsen af individets bevidst, som sker igennem spiralkredsløbet, indebærer samtidig en evig fornyelse af Guddommens bevidsthed, som omfatter alle livsenheder, der eksisterer.

Udvikling

Alt liv er i en evig udvikling. Udviklingen tager form af et spiralkredsløb (se ordforklaring), hvor vi gennem milliarder af år bevæger os igennem en udvikling fra lyse verdener og tankeformer til mørke tankeformer og tilbage igen.

Underbevidsthed

“Underbevidstheden” betegner i Martinus’ analyser en foranderlig del af individets bevidsthed i form af seks manifestationslegemer svarende til de 6 grundenergier, nemlig tyngdelegemet, følelseslegemet, intelligenslegemet, intuitionslegemet, hukommelseslegemet og instinktlegemet, som individet manifesterer sig med i den omgivende verden eller X3. Underbevidstheden ses i forhold til overbevidstheden (se ordforklaring). Gennem samspillet mellem overbevidsthed og underbevidsthed er jeget knyttet til den skabte verden.

Underbevidstheden deles op i to forskellige dele, dagsbevidsthed og natbevidsthed.

Dagsbevidstheden er den daglige, vågne fornemmelse af livet i den fysiske omverden og i samspillet med andre levende væsener på jorden. Menneskets dagsbevidsthed bæres af den fysiske krop, som også kaldes tyngdelegemet.

Natbevidstheden udgør det bevidsthedsområde, som mennesket oplever under søvnen, i drømmen og i tilværelsen som diskarneret væsen mellem de fysiske liv. Natbevidstheden bæres for menneskets vedkommende af følelseslegemet, som er ved at udvikles for i fremtiden at kunne bære menneskets dagsbevidsthed i det rigtige menneskerige.

X1 eller Jeget

X1 bruges i Martinus’ analyser som synonymt med begrebet “Jeget”, dvs. den inderste livskerne og det faste urørlige punkt i hvert menneske og hvert levende væsen i verdensaltet. X1 eller Jeget er udenfor tid og rum og det eneste man kan sige om X1 er, at det altid har eksisteret og altid vil eksistere. Martinus definerer X1 som “noget som er” og det betegnes også som “den årsagsløse årsag”, som ligger til grund for alt som skabes og opleves.

X1 indgår i det treenige princip (se ordforklaring), som tilsammen udgør et levende væsen.

X2 eller skabeevnen og oplevelsesevnen

X2 bruges i Martinus’ analyser som synonymt med begrebet “skabe- og oplevelsesprincippet” eller “det guddommelige skaberprincip”. X2 kaldes også “skabe- og oplevelsesevnen, og den udgør væsenets overbevidsthed (se ordforklaring).

I X2 findes skæbneelementet som et forråd for alle individets talenter og egenskaber. Ligeledes findes to seksuelle poler, den maskuline og den feminine pol, som regulerer individets livsoplevelse gennem spiralkredsløbet. Hele X2 opretholdes gennem moderenergien, ved hvis hjælp Guddommens X1, der gennemtrænger hele verdensaltet, deles op i myriader af “faste punkter”, som så udgør de enkelte levende væsener i verdensaltet.

X2 indgår i det treenige princip (se ordforklaring), som tilsammen udgør et levende væsen

X3 eller det skabte

X3 betegner i Martinus’ analyser “det skabte” eller “materien”. X3 er det område, som ifølge Martinus er tilgængeligt for sansning, og der hvor vi manifesterer os gennem et legeme. X3 indgår i det treenige princip (se ordforklaring), som tilsammen udgør et levende væsen.

Martinus betegner også X3 som væsenets underbevidsthed (se ordforklaring). For væsener i den fysiske verden deles underbevidstheden op i en vågen dagsbevidsthed og en drømmelignende eller sovende natbevidsthed.

X3 indgår i det treenige princip (se ordforklaring), som tilsammen udgør et levende væsen.

en_GBEnglish (UK)