Introduktion – hvad er et menneske?

Spørgsmålet “hvad er et menneske?” uddybes i podcast, symboler og tekster i løbet af modulet. Her kommer en kort introduktion, der kan lette overblikket.

Mennesket er et evigt levende væsen, som hele tiden udvikler sig. Der er en fysisk del af os, som vi kalder legemet eller kroppen, og en ikke-fysisk del af os, som vi kan kalde ånd.

Mennesket og alle andre levende væsener har en særlig grundstruktur og bygges op af de samme grundenergier, som dog varierer, afhængigt af hvilken slags levende væsener, der er tale om, og hvor i udviklingen, de befinder sig.

Grundstrukturen for alle levende væsener er, at de består af tre evige elementer, som hænger uløseligt sammen og udgør den nødvendige betingelse for, at man kan opleve livet. Martinus kalder det for “det treenige princip”.

Det første element er “jeget”, også kaldet X1. Det andet element er skabe- og oplevelsesevnen, som han kalder X2, og det tredje element er det skabte, også kaldet X3. Disse tre udgør tilsammen en evig struktur ved mennesket, ja ved alle levende væsener, og de er af åndelig karakter. Vores fysiske sanser kan ikke umiddelbart sanse åndelige fænomener, og derfor kan vi heller ikke sanse vores egen treenige eller evige struktur. Men vi kan se resultaterne af den, og det uddybes nedenfor.

Jeget eller X1 er det, der er det egentligt levende i de levende væsener og det i os, der igangsætter alt. Vi fornemmer jeget som det uforanderlige faste punkt i os selv, vores centrumsfornemmelse. Det er jeget, der gør, at vi oplever os selv som det samme menneske gennem hele livet. Vi oplever hele tiden noget, som udvikler og forandrer os, men uanset hvordan vi udvikler os, så ved vi godt, at vi er det samme menneske, der oplever alle disse ting. Jeget har et begær efter at oplevet livet, og dette begær mærker vi i os selv som vores vilje, ønsker og motivation. Når vi tænker, er det i virkeligheden jeget i os, der tænker. Det er altså jeget, der sætter vores bevidsthed, tanke, begær og vilje i gang, og det er det, som giver liv til kroppen.

Skabe- og oplevelsesevnen eller X2 er den del af det levende væsen, som hele tiden skaber og former noget, og som bevirker, at vi kan opleve livet. Vi kan slet ikke være til uden hele tiden at skabe noget. Når vi trækker vejret, når vi tænker, når vi bevæger os og taler, er det i virkeligheden noget, vi skaber. Mange er måske ikke vant til at tænke på det på den måde, men Martinus siger, at hvert eneste sekund vi lever, skaber vi noget. Gennem oplevelsesevnen i X2 oplever vi alt det, vi skaber, og får dermed en livsoplevelse. X2 indeholder flere åndelige organer, bl.a. det Martinus kalder talentkerner. De er centre, hvor alle de evner, vi opøver gennem vores erfaringer og træning, lagres og kan videreføres til en ny krop via reinkarnationen. Derfor er der aldrig noget, der går til spilde, alt det, vi lærer, kan vi få glæde af, også selv om det måske først rigtigt kan udfolde sig i det næste liv, hvor vi kan videreudvikle de talenter, vi er begyndt at opbygge i dette liv.

Det skabte eller X3 er resultatet af det, vi skaber. Det er vores tanker, handlinger, det vi siger og gør og  det, som kommer ud af det. Dvs. det er hele den fysiske verden, også vores egne kroppe og bevidsthed. Vi oplever livet gennem vores kroppe og sanser, der altså begge dele er oplevelsesredskaber. Vores livsoplevelse udfolder sig i X3, det skabte, men grundlaget for livsoplevelsen er altså X1’s igangsættelse og X2’s skabe- og oplevelsesevne.

Disse tre tilsammen, jeget, dets skabe- og oplevelsesevne og det skabte, udgør det levende væsens grundstruktur. Hvis der ikke var et jeg (X1), som kunne sætte tingene i gang, ville der ikke opstå noget overhovedet, og der ville ikke være nogen livsoplevelse, alt ville være stilhed og ikke-liv. Hvis der ikke var en skabe- og oplevelsesevne (X2), ville der heller ikke opstå nogen livsoplevelse, for der kunne ikke skabes noget som helst. Og hvis der ikke var noget skabt (X3), ja så ville der heller ikke være nogen livsoplevelse, for så var der ingenting, som vi kunne sanse. Disse tre elementer udgør altså tilsammen de nødvendige elementer i alle levende væsener. Det er derfor, Martinus kalder det “det treenige princip”. Grundstrukturen uddybes i symbol 6 under symbolforklaringerne.

Energier er det levende væsens “stof”, og alle levende væsener er bygget op af energier. Martinus beskriver, at der er 6 forskellige grundenergier, som findes i alt levende. Men de findes i meget forskellige kombinationer, og det er netop disse, der afgør, hvilken form for levende væsen, der er tale om. Et menneske har fx en anden energikombination end en plante.

De 6 grundenergier er instinktenergien, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien. De bliver grundigt beskrevet i symbol 12 under symbolforklaringerne.

Mennesket – og alle andre levende væsener – er på en evig udviklingsrejse, der udformer sig som et uendeligt spiralkredsløb med 6 forskellige tilværelsesplaner eller “riger”, som Martinus kalder dem. De 6 riger er planteriget, dyreriget, det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Vi mennesker befinder os i slutningen af dyreriget, og Martinus kalder den type mennesker, som vi er i denne del af udviklingen, for “jordmennesker”. Vi er ikke færdigudviklede mennesker endnu, for vi har stadig en masse dyriske egenskaber, som vi har tillært os i udviklingen igennem dyreriget, og som er lagret i talentkernerne i X2. Vi er i vores nuværende epoke i gang med at afvikle disse dyriske sider, og i stedet vokser der nye menneskelige sider frem i os. De dyriske sider er fx intolerance, had, vrede, konkurrence-, krigs- og hævnlyst, jalousi og ærgerrighed. De menneskelige sider er fx humanitet, næstekærlighed, tolerance, tilgivelse, ydmyghed, ønske om fred osv.

Vi kommer lidt ind på denne udvikling i dette modul og går i dybden med det i det næste modul i onlinekurset.

Rigtig god fornøjelse.