Tre symboler over det levende væsen
Vi har valgt at vise 3 symboler, nemlig symbol 6, 12 og 16, der på forskellige måder viser, hvordan Martinus forstår det levende væsen.
I symbol 6 forklarer Martinus, at alle levende væseners struktur består af 3 åndelige legemer, X1 – skaberen, X2 – skabeevnen og X3 – det skabte. Grundstrukturen for alle levende væsener er på den måde ens, uanset om det drejer sig om fx et menneske, et dyr, en blomst eller en sten.
Symbol 12 beskriver, hvordan alle levende organismer er bygget op af 6 grundenergier i forskellige kombinationer. Det er sammensætningen af grundenergierne, der bestemmer, hvilken slags krop og psyke, et væsen får. Grundenergierne er i en evig forandring, hvor de vokser til, kulminerer og svinder ind, og på den måde vil alle levende væsener kunne udtrykke sig igennem forskellige legemsformer.
Symbol 16 viser, at alt liv er evigt og består af energier, der i dette symbol alle sammen er lilla.