Reinkarnation

Hvad er reinkarnation?

Som nævnt tidligere er vi alle evige væsener, der altid har eksisteret og i al tid fremover vil fortsætte med at eksistere. Ud over den fysiske verden findes der også en åndelig verden, og det er denne verden vi for en tid ‘vender hjem til’ når vores fysiske liv er til ende.

Ordet reinkarnation dækker over den proces der finder sted, når vi på ny fødes ind i den fysiske verden efter at have befundet os i den åndelige verden i en periode. Ordet kommer af latin: ‘re-in-carno’, og betyder ‘tilbage i kødet’.

Vores passage gennem dyreriget strækker sig over meget lang tid. I denne periode oplever vi tusindvis – ja måske millionvis – af forskellige inkarnationer. I starten som primitive dyrevæsener, og senere i legemer, der bliver mere og mere forfinede og komplicerede, så vi fra de primitive dyrekroppe efterhånden kan inkarnere i de udviklede kroppe, som jordens nuværende menneskehed er nået frem til at råde over. Sådan bevæger vi os igennem spiralkredsløbets dyrerige inkarnation efter inkarnation til stadig nye højder i vores udvikling.

Hvorfor er reinkarnation nødvendig?

Selvom vi alle i vores dybeste natur er at betragte som åndelige væsener, og som følge deraf tilbringer det meste af vores evige tilværelse på det åndelige plan, så har vi vores vågne livsoplevelse i den fysiske verden i den tid, vi er inkarneret i vores fysiske kroppe.

Det kan måske lyde mærkeligt, at vi i perioder har brug for at blive født ind i den tunge fysiske verden, og man kan spørge – hvorfor er reinkarnation egentlig nødvendig? Det er den, fordi vi med mellemrum er nødsaget til at forny vores bevidsthed, og fordi fornyelsen af vores bevidsthed strækker sig over et meget langt tidsrum.

Vi skal her se lidt nærmere på nogle af de delelementer, som gør reinkarnation nødvendig.

a. Behovet for kontrast

Som vi kom ind på i modul 3, så kræver al sansning tilstedeværelsen af kontrast. Ingen kontrast – ingen oplevelse af livet. I vores evige liv bevæger vi os derfor evigt imellem de to store principper, lyset og mørket eller det livgivende- og det dræbende princip. For at kunne opleve en kontrast til de åndelige verdeners kærlighed og fuldkommenhed, så må der findes en verden, hvor denne modsætning kan opleves. Dvs. en verden hvor ufuldkommenheden, egenkærligheden og ’det dræbende princip’ hersker. Denne verden udgør en lille del af planteriget samt hele dyreriget, hvor vi nu befinder os som jordmennesker.

b. Udvikling af evnen til at tænke logisk

Alt i universet er lovbundet, både den åndelige og den fysiske del. Der gælder særlige regler for livet i dem, og i den fysiske verden har naturvidenskaben gjort et stort arbejde for af afdække mange af disse love. Følger man og forstår man lovene, går det godt. Følger man ikke lovene og forstår man dem ikke, så ender det i kaos, smerte og lidelse. Tænk blot på tyngdekraften. Hvis ikke man forstår den og kender til den, vil man måske gå ud fra en høj klippe og tro, at man kan fortsætte med at gå lige ud i luften. Alle i dag ved, at det går ikke godt. Man falder ned og slår sig godt og grundigt.

Fordi materien i den fysiske verden er så tung og uhåndterlig, er den det eneste sted, vi kan lære at tænke logisk, dvs. at tænke så vi handler, ønsker og begærer i overensstemmelse med de kosmiske livslove. Materien i den åndelige verden er så fin, at den med det samme former sig efter vores tanke, så snart vi tænker på noget, også selvom det ikke er logisk. Derfor er det umuligt at udvikle sig i den åndelige verden. I den åndelige verden vil man fx kunne forestille sig et hus, der i den fysiske verden ville være faldet sammen øjeblikkelig, fordi det ikke er bygget i overensstemmelse med de fysiske love.

Al udvikling kræver, at man overvinder noget. Tænk blot på fx udviklingen af større muskler i et fitnesscenter. Her hjælper det ikke at løfte lette vægte, som man stort set ikke kan mærke. Vil man have større muskler, ma man løfte tungere og tungere vægte, fordi det er overvindelsen af den modstand, som tyngdekraften udøver på vægtene, som gør os stærkere rent fysisk. Det samme er tilfældet, når vi ser på vores bevidsthed. Her er det ikke tungere fysiske vægte, vi skal løfte. Her er det den dyriske vanebevidsthed, dvs. de dræbende naturer, fx vrede, intolerance, skinsyge, misundelse, nag mm., som vi stadig bærer i vores bevidsthed, der skal overvindes. Og det sker ved at man oplever, at der er nogle tanker og handlinger, som fører behag og glæde med sig, og nogle der ikke gør. De færreste mennesker har fx lyst til at være sammen med en person, der er vred, hadefuld og fuld af kritik og bebrejdelser, og det kan betyde, at denne person efterhånden bliver ensom.

Derfor er den fysiske verden nødvendig for vores udvikling. I den fysiske verden vil det medføre en katastrofe at gøre noget, som ikke følger både fysikkens love og de kosmiske livslove.

I denne sammenhæng, hvor vi taler om kosmologi og de kosmiske love, er vores opgave at lære, hvad der er logisk og hvad der er ulogisk. Martinus forstår logik som det, der er til nytte og glæde for levende væsener. Og omvendt er det ulogisk, når dette er til gene for både en selv og andre. Men det giver os erfaringer, og erfaringer giver efterhånden viden om, hvilke kosmiske lover, der gælder, og om hvordan man skal skabe for at undgå ulykker og katastrofer. På denne måde udvikler vi til stadighed vores evne til at tænke og handle logisk

Den fysiske verden er det ideelle sted at lære at tænke og skabe i. Man kan sige, at den fysiske verden fungerer som en slags livmoder for udviklingen af vores bevidsthed. Når denne udvikling er tilendebragt, er der ikke længere behov for den fysiske verden, og vi fortsætter endnu en gang vores evige rejse i de høje åndelige verdener, hvor vi oplever den højeste fuldkommenhed og kærlighed, det er muligt at opleve.

c. Udvikling af kærlighed

Ligesom den fysiske verden udvikler vores evne til at tænke logisk, så udvikler den også med tiden vores evne til at føle medfølelse og kærlighed. Der sker nemlig det, at hver gang vi oplever smerte og ubehag i den fysiske verden, forfines vores følelsesliv. Og jo mere forfinet vores følelsesliv er, jo større grad af medfølelse og kærlighed er vi i stand til at føle med vores medvæsener. Har vi oplevet stor lidelse på et særligt område af livet, vil vi føle det så stærkt i os selv, hver gang et medvæsen oplever det samme, at vi vil gøre hvad som helst, for at hjælpe dette medvæsen ud af denne lidelse. Den lidelse, vi selv har oplevet, nænner vi ikke længere at påføre andre væsener. Kærlighed er derfor i virkeligheden at betragte som en ikke-nænne evne. Altså evnen til ikke at kunne nænne at gøre noget levende væsen fortræd. Og denne evne udvikles helt automatisk i os som følge af de mange fejltagelser, vi nødvendigvis må begå, for at blive fortrolig med, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer her i livet.

Hvor dyreriget er funderet på egoisme og egenkærlighed, er det kommende rigtige menneskerige funderet på næstekærlighed og medfølelse med alle levende væsener. Det er en kolossal forandring. Og denne forandring finder sted i netop i den fysiske verden gennem alle de oplevelser, vi går igennem i de mange forskellige inkarnationer.

d. Slitage

Livet i den fysiske verden, og alle de erfaringer vi gør os i den, skaber en kolossal slitage på vores organisme. Derfor er det nødvendigt med mellemrum at udskifte den med en ny, ligesom vi gør med et sæt tøj, der er brugt i lang tid og er blevet hullet og grimt.

Det er i virkeligheden genialt. De mange korte fysiske jordeliv giver os mulighed for at skabe stadig finere og bedre organismer at opleve livet igennem, efterhånden som vi udvikler os. De kroppe, vi har i dag, er på et langt højere udviklingstrin, end de kroppe, der fandtes tilbage på stenalderstadiet. Tænk hvis vi var bundet til den samme primitive organisme igennem hele vores passage af dyreriget. Udviklingen ville gå i stå. Forfinede evner og bevidsthed kræver redskaber, der er egnede til at bruge dem, og disse redskaber sikrer de mange fysiske jordeliv os, at vi til stadighed har til vores rådighed.

Det mandlige og kvindelige køns organismer

At skabe noget kræver, at man har evnen eller talentet til at skabe det. Har man ikke denne evne, kan man måske nok ønske sig at noget blev skabt, men man er ikke selv i stand til at skabe det. Man bliver ikke virtuos klaverspiller, bare fordi man ønsker det. Al skabelse kræver et talent for denne skabelse, og et sådant talent kommer kun igennem træning. Dette gælder også for de organismer, vi bruger. For at skabe en bestemt krop, må vi have evnen til at skabe den.

Fordi al skabelse kræver talentet for denne skabelse, og fordi det tager lang tid at bygge et talent op, så betyder det også, at som hovedregel bliver vi alle født med det fysiske køn, vi havde i sidste inkarnation. Vi skifter normalt ikke fysisk køn mellem inkarnationerne af den simple grund, at en mand ikke har udviklet talentet til skabe en kvindekrop med livmoder, æggestokke mv., ligesom en kvinde ikke har udviklet talentet til at skabe en mandekrop. Udviklingen af vores køn og kroppe er en lang proces, der strækker sig over meget lang tid. I vor tid er vores psykiske køn i en meget stor forandring. Det er forklaringen på, hvorfor flere og flere mennesker ikke føler sig som hverken mænd eller kvinder til trods for at de er født i sådanne kroppe. Dette vil vi tage op i et senere modul

Udviklingsbaner

Af samme grund er det heller ikke muligt at blive født som hest, som hund, som kat eller noget helt andet. Er vi mennesker, fødes vi som mennesker. Er man en hund, fødes man som en hund osv.

Ser vi omkring os i livet, findes der et væld af arter og racer. Det skyldes, at vi som levende væsener har trænet og udviklet talentet for at skabe netop disse. Hvert særligt talent for en specifik art udgør sin helt specielle udviklingsbane med sine særlige organismer, sanser og muligheder for at opleve livet. Vores udviklingsbane som jordmennesker er kun én ud af en mangfoldighed af andre. Tænk hvilket fantastisk panorama af livsoplevelse og muligheder der findes.

Udviklingen går altid fremad

Først efter vi har nået de 30 år begynder vores nye liv ‘rigtigt’. Indtil de 30 år har størstedelen af vores oplevelser været repetition af tidligere liv, men efter de 30 år vil alle oplevelser være nye. Og fordi al oplevelse er ny-oplevelse, indebærer al oplevelse også nye erfaringer. Men erfaringer er ny viden. Det er en ny og større horisont, forståelse og indblik i livet. Af denne grund går udviklingen altid fremad. Vi kan have perioder, som er svære, og hvor alt synes at være gået tilbage for os, men selv i disse perioder gør vi erfaringer. Uanset hvor i livet vi befinder os, er vi altid på toppen af vores udvikling.