Uddrag af “Livets Bog”, bind 1, stk. 1-6

Fortale

Livets oplevelse

1. Ethvert levende væsen, der kommer til verden, ligegyldigt hvad enten det hører ind under det væsenssamfund, vi kalder “den jordiske menneskehed”, eller det hører ind under de former for liv, der ytrer sig gennem det, vi er vant til at opfatte som “dyr”, “planter” og “mineraler”, er alle uden undtagelse genstand for livets oplevelse.

Væsenerne og skæbnen

2. Da livets oplevelse kun kan eksistere i form af en vekselvirkning mellem to former for energi, nemlig den fra universet i form af vore omgivelser, og den fra vort eget indre i form af vor manifestation udstrålende energi, og denne vekselvirkning i form af livets oplevelse netop er identisk med skabelsen af vor tilværelse, vil det være klart indlysende, at vi hver især udgør en ikke ringe faktor i denne skabelsen af vor skæbne, i særdeleshed fordi vi indenfor et vist område netop er i besiddelse af en såkaldt “fri vilje”.

Behag og ubehag

3. Dette vil igen sige det samme som, at ethvert væsen er stillet overfor et ocean af kræfter, hvis samlede manifestation under begrebet “naturen”, i form af elementerne, i form af stof eller materie, i form af tankeklimaer, og i særdeleshed i form af medvæsener, er i stand til at påvirke det under en skala af højst forskellige former for manifestation, der strækker sig fra de mest frygtelige former for ubehag til de mest vidunderlige og strålende former for behag. Denne gigantiske kraftorganisation kan altså ligeså let påvirke individet rædselsfuldt og frygteligt, som den kan påvirke det behageligt eller lykkeligt, og er således en i lige grad medvirkende faktor i såvel skabelsen af en lykkelig som ulykkelig skæbne for individet.

Kampen for tilværelsen. Udvikling

5. Et blik ud over verden vil vise os, at de levende væseners manifestation eller den såkaldte “kampen for tilværelsen” netop er identisk med intet mere eller mindre end en stræben efter at overvinde alt, hvad der er af ubehagelig natur. Når vi bygger huse, når vi går iført klæder, så er det jo kun for dermed at overvinde de af verdensenergierne, der i form af et uheldigt klima ellers ville underminere vor oplevelse af livet. Det samme gør sig gældende, når vi i de civiliserede samfund finder skoler, hospitaler, filantropiske virksomheder, politi og brandvæsen, regerings- og ad­mi­ni­stra­tions­for­an­stalt­ning­er, kirker, sekter eller religiøse samfund osv., idet alle disse realiteter hver især uden undtagelse er identiske med synlige udslag af denne væsenernes kamp mod realiteter i verdensenergierne, der er af uheldig natur for opbyggelsen af en lykkelig skæbne for individet. Denne “kampen for tilværelsen” eller denne individets stadig tiltagende anstrengelse for at overvinde og binde de ubehagelige energiformer i naturen kendes i den daglige tilværelse under begrebet “udvikling”.

Det eneste fornødne

6. Da alle væsener jo ikke er i besiddelse af den samme viden, kommer de derved til at afvige fra hverandre i deres vekselvirkning med naturen og får således en højst forskelligartet skæbne eller tilværelse. Og det er netop gennem denne deraf opståede kæde af forskelligartede skæbner eller tilværelsesformer, at vi kan konstatere væsenernes stigen fra mørket til lyset, ligesom det jo også er det fuldkomne kendskab til samme kæde, der afslører for os, hvorfra vi kommer, – hvorhen vi går, – hvem vi er, og hvordan vi skal leve for at bringe vor egen energiudfoldelse i kontakt med den af naturen mod os rettede manifestation og derved gøre os selv til genstand for den absolutte lykke. Da denne lykke eller fuldkomne skæbne for individet således betinges af et absolut sandt kendskab til tilværelsens dybeste love og evige grundprincipper og dermed kendskabet til selve livets mening, vil tilegnelsen af et sådant kendskab for det, kosmisk set, endnu ubevidste jordmenneske være identisk med “det absolut eneste fornødne”.