”Orienterende oplysninger ang. mit åndelige arbejde”

Da den form for åndelig viden, som det er faldet i min lod at skulle manifestere, er udtryk for en helt igennem ny åndelig verdensimpuls, hvilket i dette tilfælde vil sige: en helt ny kærligheds- og visdomslære, og som således altså ikke i nogen som helst måde vil være at identificere som udgørende et plagiat af nogen anden til dato her på jorden eksisterende opfattelse eller forestilling om livets højeste problemer, men derimod fremkommer som et isoleret resultat af mit eget i renkultur udviklede åndelige eller kosmiske sansesæt, bistået af de overordentlige mægtige Kristuskræfter, som det er givet mig at være modtagelig for, kan det have sine vanskeligheder for den sandhedssøgende straks at forstå min manifestationsmåde eller blive fortrolig med denne ny Kristusimpuls, og i særdeleshed fordi mit materiale først om et par måneder vil begynde at foreligge på tryk. Jeg har derfor ment det gavnligt her at give nogle orienterende oplysninger.

Min samlede mission, og som altså er udtryk for en helt ny åndelig impuls, går ud på, uden at danne sekt eller anden form for isoleret sammenslutning, at lede alle sådanne væsener, der ikke mere kan føle sig inspireret eller oplivet ved de gældende religions- eller trosformer, og derfor helt eller delvis har tabt troen på livets guddommelighed, frem til en for deres intelligens og følelse virkelig sand og realistisk erkendelse af tilværelsens absolutte retfærdige, alkærlige og ophøjede styrelse, således at loven for tilværelse eller livets største bud: elsker hverandre mere som viden end som tro, og derfor ligeså praktisk som teoretisk, fremtidigt kan blive samtlige væseners højeste livsbasis, og derved stabilisere eller opbygge en varig fred indenfor hvis område sorg, krig og lemlæstelse er en umulighed, og det rige, som før ikke var af denne verden, også kan komme til at udstrække sig på jordiske kontinenter.

Min mission går således i virkeligheden ud på at bane en vej, ad hvilken alle førende åndelige realiteter kan blive til virkelig viden for menneskene. Men for at en ting kan blive til viden, må den opleves. [slut på side 23] Det er således ikke nok, at de nævnte realiteter er blevet til viden for mig, og at jeg kan klarlægge den for andre væsener. Disse andre væsener må naturligvis selv gøre et omfattende arbejde ved at sætte sig ind i denne klarlæggelse. Den klarlæggelse er en vejviser, men vejen må tilbagelægges, hvis målet skal nås.

Da mit arbejde således udgør en åndelig vejviser, vil individets interesse for denne være desto mere fremragende i samme grad, som det erkender sig ukendt med vejen, det skal vandre, mens det modsatte jo er tilfældet i samme grad, som det erkender sig tilfreds med sin egen viden, eller i forvejen mener at kende den omtalte vej, eller får den anvist fra en anden for sig mere passende bevidsthedszone. Og dette er jo en ganske naturlig sag. Der er ikke andet hertil at sige end dette, at enhver naturligvis skal søge sine åndelige oplysninger der, hvor disse er af en sådan natur, at de har den største inspirationsmagt over vedkommende, og derfor kun kan være den for ham eller hende højeste stimulerende basis for udviklingen af det gode og ophøjede i samme væsens indre. Dér alene er ethvert væsens rette plads i tilværelsen. Om de nævnte oplysninger af andre væsener bliver erkendt for at være naive, overtroiske eller fantastiske, om individet er buddhist, muhamedaner, jøde eller kristen osv. er ganske underordnet. Hovedsagen er kun, at det netop slutter sig til der, hvor de åndelige oplysninger er af en sådan natur, at de har den førnævnte indflydelse på dets daglige liv og bevidsthed.

Som jeg nævnte før, er mit arbejde tilrettelagt for væsener, der ikke har noget åndeligt holdepunkt, eller for virkeligt søgende væsener, hvilket vil sige individer, for hvem åndelig oplysning er af en så vigtig natur, at de har lyst, mod og energi nok til at kunne overvinde de eventuelle anstrengelser, det koster at blive fortrolig med en højere form for viden og den deraf følgende udvidelse af sit daglige livs horisont og bevidsthed.

Da den form for oplysning, som ud fra den ny verdensimpuls, bliver afsløret, i større grad gør livets højeste forskrifter og idealer til viden end til tro, hvilket altså vil være ensbetydende med, at den viser livets største love, principper og grundrealiteter i detaljer, vil man kunne forstå, at denne impuls er noget, man ikke bliver fortrolig med ved at høre et enkelt foredrag, ja kan måske endog ved et sådant misforstå sagen helt.

Ligesom man for at blive ekspert i sprog, musik eller kunst må gøre indgående studier og daglige øvelser, således må man også for at få udviklet de evner og anlæg, der skal gøre alle de usynlige realiteter og årsager bag den synlige fysiske verden til virkelig viden og oplevelse, gøre et indgående arbejde i sin daglige tilværelse i form af studie, øvelse og træning, og som i omfang absolut ikke er mindre end netop i udviklingen af de førnævnte realiteter, og i særdeleshed fordi udviklingen af den åndelige eller kosmiske bevidsthed kræver opøvelse i at tænke uafhængigt af tiden og rummet. Man må således vænne sig til at arbejde med, helt ny bevidsthedsfelter, felter, der måske i øjeblikket synes at være den mest yderliggående fantasi eller uvirkelighed. Ligesom man kan have medfødt talent eller begavelse i musik, sprog osv. således kan man også have medfødt særlige anlæg for udviklingen af den åndelige bevidsthed. Her kommer i første række en fremragende udviklet kærlighedsevne, hvilket igen vil sige, en fremragende evne til at elske alle levende væsener, eller til at tage afstand fra enhver form for smerte- eller lidelsesfulde indgreb i sine omgivelsers tilværelse. Hvis man så yderligere i forbindelse hermed har en tilsvarende fremragende udviklet intelligens, da ejer man det højeste fordelagtige talent for udviklingen af den nu gryende guddommelige åndelige eller kosmiske bevidsthed, en bevidsthed, der er ligeså højt hævet over det almindelige jordiske menneskes bevidsthedsniveau, som dette er hævet over de væsener vi kalder “dyr”. [slut på side 24]

Man kan naturligvis også på andre måder mærke, om man har anlæg for at kunne forstå den ny udvidede guddommelige impuls. Hvis man f.eks. ikke føler nogen som helst uvilje mod anderledes tænkende væsener, hvilket vil sige, at man føler en udstrakt tolerance mod væsener med en helt anden opfattelse af tilværelsen, med et helt andet livssyn, da vil det være udtryk for, at man befinder sig på et udviklingsstadie, hvor man i nogen grad også vil forstå den ny impuls. Da man indenfor samme impuls vil møde afsløringen af væsenernes identitet som evige realiteter, hvilket vil sige erkendelsen af, at deres nuværende fysiske liv ikke er det eneste liv, som er blevet samtlige væsener til del, men at dette kun udgør et enkelt nuværende led i en fra fortiden fortsat kæde af fysiske liv, som de nævnte væsener har oplevet, og yderligere vil man også blive stillet overfor den erkendelse, at kloder, sole, solsystemer og mælkeveje hver især udgør “levende væsener”, og mange andre sådanne uvante opfattelser, kan man også herpå føle, om man har anlæg for den ny åndelige viden, idet man i så fald vil harmonere med de nævnte opfattelser, mens man i modsat fald kun vil være i stand til at erkende disse som fantastiske eller unaturlige, og den omtalte ny åndelige impuls vil da kun kunne udgøre en absolut lukket bog, og ikke en inspirationskilde, som det ellers ville være tilfældet. Men der findes jo guddommelige kilder nok i tilværelsen, og man må da søge sin Gud og åndelige førelse ad andre for sig mere tilpassede veje.

Når jeg har følt mig tilskyndet til at meddele Dem disse oplysninger, så er det for på forhånd at give Dem et lille indblik i den alvorlige og mægtige sags natur jeg arbejder med, og for at De kan være indforstået med, at mine foredrag ikke udgør nogen letfattelig aftenunderholdning, men er derimod en arbejdsmark, hvor man har brug for hele sin koncentrationsevne, tankeindstilling og uhildede holdning for i det hele taget at få nogle enkelte glimt af det mægtige guddommelige visdomsprincip, som i en højere verdensstyrelse nu er bestemt også at skulle kunne erkendes i jordens zoner. Hvis man yderligere har den fornødne lyst og energi til at tage kampen op med sine medfødte og tilvante lavere tendenser og lidenskaber, og af hvilke man bliver holdt bundet til de mørke zoner med deres sygdom, sorg og lidelse, og samtidigt udøver et indgående studie af mit værk Livets Bog, hvis første hæfte snart vil komme til at foreligge, da kan jeg love Dem, at De vil blive ført frem til oplevelsen af den åndelige indvielse, som jeg i Livets Bog kalder “den store fødsel”, og som i realiteten udgør en udløsning af individets nuværende latente kosmiske organer, hvorved samme væsens evne til at sanse åndeligt eller kosmisk derved bliver permanent. Individet oplever da ligesom at vågne op til at skue en helt ny verden bag den vante fysiske verden. I denne ny verden eller i dette ny horisontområde oplever individet at se Altets evige liv, og sig selv som et udødeligt væsen. Alt hvad det før måtte nøjes med at få besked på gennem andre væsener, skuer det nu selv som realistiske kendsgerninger. Den fysiske verden udgør efter dette kun en enkel lokalitet i det horisontområde, det nu har adgang til. Det oplever således kort og godt den guddommelige bevidsthedsform: Midt i en timelig fysisk tilstand at være ophøjet i en evig forklaret tilværelse, omstrålet af den almægtige Guddoms skønne herlighed i form af andre verdener, andre menneskeheder og andre former for oplevelse af liv, som altsammen i detaljer uhindret nu vil være tilgængelig for den fra hadets og krigens mørke zoner tilbagevendte gudesøns beskuende og undrende øjne.

Det kan måske for mange synes mærkeligt, at jeg ikke holder foredrag noget oftere, idet man med henblik på verdenssituationen kun kan have god grund til at mene det stærkt påkrævet eller nødvendigt. Jeg har hertil at bemærke, at den mægtige sag, jeg arbejder med, kun lige er i sin vorden, og at kravet til min person [slut på side 25] angående overføringen eller transformationen af mit kosmiske materiale til en fysisk billed- og tekstform er så stort, at jeg ikke kan føle det forsvarligt at afstå min tid til udelukkende at holde foredrag, idet jeg derved ville være forhindret i den videre skriftlige og billedlige fremstilling af den for min mission så vigtige resterende del af mit åndelige materiale. Det er også i henhold hertil, at mine foredrag endnu ikke er offentlige, men kun afholdes for mine private venner og for mennesker, som på forhånd må antages at have kvalifikationer, der sætter dem i stand til med særlig modtagelighed og interesse at komme min sag i møde.

Senere hen, efterhånden som manifestationen af mit materiale glider frem, skal mine kvalificerede hjælpere bringe det videre i form af undervisning og foredrag, ligesom mit værk Livets Bog, hvis første hæfte altså vil udkomme om et par måneder, ved sine billeder og tekst fundamentalt skal tale og vejlede det modtagelige væsen frem til et guddommeligt selvsyn af livet, til oplevelse af Gud som viden, og dermed ført frem til en højere form for tilværelse.

I håb om at læseren må have evne til at forstå mig rigtigt, sender jeg ham eller hende en venlig hilsen.

Første gang publiceret i 1932.
Senest gengivet i Kosmos nr. 5/1981.