Her er nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig med dels at huske tilbage på modulets indhold. Dels at samle nogle af de tanker, du kan have fået undervejs i modulet. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar, hensigten med spørgsmålene er at stimulere til eftertanke.

  1. Martinus siger, at alt er liv, og at livet er evigt. Det er aldrig begyndt og vil aldrig slutte. Hvordan forestiller du dig evigheden?
  2. Hvilken betydning kan tanken om, at alt er evigt, have for dig? Fx når du tænker på jordens mineraler, på stjernerne i universet og på organer, celler og atomer i din krop?
  3. Tanken om reinkarnation er grundlæggende i åndsvidenskaben. Hvilke tanker gør du dig om reinkarnation? Er det noget, du er stødt på før, og kan det evt. give mening i dit liv?
  4. Alle væsener gennemgår en evig udvikling, som er ordnet i spiralkredsløb efter spiralkredsløb. Martinus kalder os jordmennesker, og vi befinder os i dyreriget på vej mod at blive alkærlige, rigtige mennesker. Det er en udvikling henimod stadigt større humanitet. Hvilke tegn ser du i din omverden på, at mennesker udvikler sig henimod større humanitet eller alkærlighed?
  5. Martinus siger, at lidelser er nødvendige for, at vi som mennesker kan udvikle empati og dermed humanitet. Hvad er for dig meningen med de lidelser, som er uundgåelige i livet? Og hvilken betydning kan Martinus’ forklaring af meningen med lidelserne evt. have for dig i dit liv?
  6. Grundlæggende i åndsvidenskaben er også idéen om karma som et kærligt og pædagogisk princip (ikke som et straffende princip, som mange måske tænker, at det er). Hvordan opfatter du begrebet karma? Hvilken betydning kan karmaloven evt. have for din måde at handle og tænke på?
  7. Martinus beskriver, hvordan kontrastprincippet er en forudsætning for, at vi kan sanse og opleve livet. Hvordan oplever du, at kontraster præger det liv, du ser omkring dig, og det du oplever i dit eget liv?
sv_SESwedish